Bil

Ingen rekord for bilsalget i år – det er første gang i 7 år

Bilsalget steg med 17.800 biler i december når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Dermed lander det samlede bilsalg i 2017 på 220.900 biler hvilket er en spids lavere end rekorden på 223.000 solgte biler i 2016. Bilsalget har ellers slået rekord hvert eneste år siden salget ramte bunden i 2009, men den trend endte altså i 2017.

Der er dog ikke nogen grund til at frygte, at et lidt lavere bilsalg i 2017 er tegn på en generel opbremsning i købelysten hos danskerne. Usikkerheden omkring registreringsafgiften sendte bilsalget i dørken i august og september og selvom vi har set en stor rebound i de sidste tre måneder af året, er det ikke nok til at redde rekorden i hus. Til gengæld viste dankortomsætningen at danskerne har haft rigtigt travlt med at juleshoppe andet end biler i årets sidste måneder og det peger på en rigtig flot samlet vækst i privatforbrug i fjerde kvartal 2017.

Ser vi ind i 2018, så er vi optimistiske. Grundlæggende er betingelserne for det private forbrug fortsat meget gunstige: Lave renter, større boligformue og stigende realindkomster øger alt sammen forbrugsmulighederne. Dermed er der udsigt til at privatforbruget vil løfte dansk vækst også i år

Tags
Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close