Forbruger

Bitcoin skattejagt – Er du klar? 💰

Global skattejagt/Julekalender efter bitcoin-cards hver dag frem til jul skal gøre bitcoin berømt. ”Bitcoin er en pengerevolution, men det er alt for svært tilgængeligt for almindelige mennesker. Det vil vi lave om på,” siger Valentin Bladt, der er idémanden bag det nye bitcoin-card.

Hver dag fra 1. til 24. december vil danske Bank By Bitcoin opsende balloner med bitcoin-cards i storbyer over hele verden, fra Beijing i Kina over Delhi i Indien til Los Angeles i USA. Hvert kort indeholder en lille mængde bitcoins, men fungerer også som en lodseddel til en større pulje bitcoins, der bliver større dag for dag, afhængig af antallet af deltagere.

Global event styres fra Danmark
”Blandt de ti storbyer er også København, fordi #MakeBitcoinFamous er et dansk initiativ, der vil gøre bitcoin globalt tilgængelig for helt almindelige mennesker. Med Bank by Bitcoin lancerer vi et nye bitcoin-card, hvor man fra 24. december kan indsætte penge på en låst bitcoin-konto uden at skulle gennem de nørdede, tekniske procedurer, der afholder mange mennesker fra at tage del i den digitale pengerevolution,” forklarer idémanden bag initiativet, Valentin Bladt.

Bitcoin skal være mainstream
Selvom mange har hørt om den digitale valuta, er det på globalt plan kun en lille skare IT-kyndige, der har den nødvendige indsigt til at komme i gang med at investere i bitcoin. Med det nye kort vil Bank by Bitcoin gøre den digitale valuta mainstream.

”Vi fjerner alt bøvlet. Med sit bitcoin-card – der ligner et helt almindeligt bankkort – kan den almindelige forbruger logge på sin konto, sætte penge ind og se sin bitcoin-investering. Det er ikke nødvendigt at gemme sin bitcoin-beholdning som besværlige krypteringer på et USB-drev, eller hvad man ellers normalt vil vælge. Valutaen er beskyttet på samme måde, som når man sætter penge i banken i stedet for at gemme dem under madrassen,” forklarer Valentin Bladt.

Livetransmission på facebook
For at få fingre i den samlede gevinstpulje i den globale skattejagt skal man først købe et bitcoin-card til 50 kr. – men man kan forøge sine chancer ved at jagte et af de mange bitcoin-cards der hver dag i december sendes i luften over hele verden.

”Alle opsendelser bliver live-transmitteret på facebook. Alle steder sender vi et kort afsted 1. december, to kort 2. december og så fremdeles. Vi har allerede mange tilmeldte i de ti storbyer, så det bliver virkelig en global event, der kommer til at fremme den digitale pengerevolution,” siger Valentin Bladt.

 

 

Tags
Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close