Fritid

VUF! Menneskets bedste ven skal da også vide at det er jul 🐶

Som hund, så ejer - mennesket og dets bedste ven ligner ofte hinanden, også når det kommer til julemaden. Hos den danske producent af kæledyrsmad, Kingsmoor Petfood, har man opdaget en sjov lille detalje: salget af hundemad med varianten and stiger op til jul. 

– Vi sælger godt 40% mere af opskrifterne med and i perioden op til jul. Det er en klar tendens, som vi har kunnet følge fra år til år, fortæller grundlægger og ejer af Kingsmoor, Bent Ransborg.

Normalt er det sjældent muligt at skifte mad-variant til din hund fra dag til dag af hensyn til hundens tarmsystem. Men ikke i Kingsmoors verden, hvor madserien ”New Nordic Kitchen for Pets” gør det nemt at skifte mellem smagsvarianterne.

– I juledagene betyder det, at du lillejuleaften kan servere vores variant med kylling, og juleaften den med and. Til nytårsmiddagen vil jeg anbefale vores opskrift med vildtfangede havfisk, siger Bent Ransborg.

Tendensen viser også, at salget af hundemad med andekød er spredt over hele året.

– Vi overfører vores madvaner til vores bedste ven, og andekød er meget velsmagende. Jo mere vi mennesker spiser andebryst, desto mere populært bliver det at servere hundemad med and, også om sommeren, fortæller Bent Ransborg og fortsætter:

– Varianten med and er desuden velegnet til kræsne hunde, og i opskriften indgår nordiske råvarer som ærter, hestebønner og tang. Hunden får dermed et afbalanceret måltid, hvilket er lige så vigtigt for de firbenede som for os mennesker.

Tags
Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close