Krimi

Litauiske mænd forsøgte at snyde grænsekontrollen

To litauiske mænd blev mandag eftermiddag anholdt ved grænsen. I dag har de ved retten i Sønderborg fået straksdomme og indrejseforbud.

 

Falske papirer

Da tolderne fra SKAT mandag aften vinkede en BMW ind til siden ved grænsen viste det sig, at de to af de tre litauiske mænd i bilen ikke havde rent mel i posen.

De tre var i alderen mellem 26 og 34 år. Da de blev bedt om legitimation, så papirerne ikke helt rigtige ud. Derfor tilkaldte SKAT en betjent fra Udlændingekontrolafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Padborg.

Det viste sig, at mandens papirer tilhørte en anden, og han selv er tidligere udvist af Danmark med indrejseforbud på grund af indbrud.

Modsatte sig

De to modsatte sig at få taget fingeraftryk, men da det lykkedes, viste det sig, at den anden litauer også rejste på falske papirer og havde et indrejseforbud efter dom for indbrud.

Føreren af bilen fik lov at returnere til Tyskland.

De to blev i dag fremstillet i retten i Sønderborg. Den 26-årige mand fik fængsel i 80 dage samt et fornyet indrejseforbud i seks år.

Den 34-årige mand fik 30 dages fængsel samt indrejseforbud i seks år.

Tags
Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close