Livsstil

Så er det godt nyt til 5 millioner danskere

Med afsæt i de senere års stærke investeringsafkast forhøjer ATP pensionerne for alle medlemmer.

ATP’s bestyrelse har besluttet at forhøje pensionerne til de flere end 5 millioner medlemmer af ATP Livslang Pension. Forhøjelsen, der har en værdi af 6,4 mia. kroner, sker fra 1. januar 2018. Bonussen svarer til en forhøjelse af pensionen på 1 procent til alle medlemmer, både nuværende og fremtidens pensionister.

Det er med afsæt i de senere års stærke investeringsafkast, at ATP’s bestyrelse har besluttet at give bonus til alle medlemmer.

”Jeg glæder mig over, at vi igen har leveret stærke resultater, og at det denne gang kommer medlem-merne direkte til gode ved en forhøjelse frem for en forlængelse af pensionerne,” siger Christian Hyldahl, direktør i ATP.

ATP forhøjede senest pensionerne til knap 1 mio. nuværende pensionister forrige år. I alt har man de seneste 5 år forhøjet pensionerne med 14,7 mia. kr. I samme periode er der afsat 17 mia. kr. til forlæn-gelse af pensionerne grundet befolkningens længere levealder.

ATP’s bonuspolitik

ATP’s bonuspolitik giver mulighed for at forhøje pensionerne for alle medlemmer – både nuværende og kommende pensionister. Bestyrelsens beslutning hviler på en samlet vurdering, der tager udgangspunkt i størrelsen på de frie reserver, hvordan levetiden og de finansielle markeder udvikler sig, og hvor godt ATP investerer.

Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close