KrimiNyhederUncategorized

Over 1000 danske unge sigtet for at distribuere sexvideo på facebook

Video- og billedmaterialet er blevet delt – primært blandt unge – i hele landet. Materialet består af seksuelt indhold med personer, der på tidspunktet for optagelsen var 15 år. Det kan være en overtrædelse af straffelovens §235 – distribution af børneporno.

”Det er en meget stor og kompleks sag, der har taget lang tid at efterforske. Ikke mindst på grund af det store antal sigtede. Vi har taget sagen meget alvorligt, da det har store konsekvenser for de involverede, når sådan materiale spredes. Og det skal stoppes, siger efterforskningsleder, politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Hovedparten af dem der sigtes har delt videoen et par gange, men der er også enkelte, som har gjort det flere hundrede gange.

NC3 og flere kredse i tæt samarbejde

Sagen begynder, da Facebook modtager rapporter om, at to videosekvenser og et billede med seksuelt materiale med personer under 18 år bliver delt hyppigt blandt unge på chat-platformen Messenger. Delingerne foregår frem til efteråret 2017. Facebook adviserer de amerikanske myndigheder, som virksomheden er forpligtet til. Herefter går oplysningerne via Europol til dansk politi, som indleder sagen under navnet Umbrella.

Sagen er forankret hos Nordsjællands Politi, der har arbejdet tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center (NC3). Sammen har de koordineret indsatsen, der strækker sig over 11 ud af de 12 politikredse samt Grønland.

Vidtrækkende konsekvenser

Straffen for at overtræde § 235 kan være hård. Anklageren vil i hver enkelt sag vurdere, hvilken straf man vil gå efter. Kendes man skyldig i overtrædelse af § 235, så kommer det til at fremgå af børneattesten og kan komme til at stå på straffeattesten.

”Det er vores opfattelse, at unge mennesker godt ved, at det kan have store konsekvenser for offeret at dele den form for materiale. Men de ved måske ikke, at det er også er strafbart, og at de kan blive dømt for at distribuere børneporno”, siger politikommissær, Flemming Kjærside fra NC3.

Udover at have voldsomme konsekvenser for ofrene, når sådan materiale deles, kan det også få vidtrækkende konsekvenser for dem, som deler:

”Får du en notering på børneattesten står den der i mindst 10 år. Det betyder, at du ikke kan få job i en børnehave eller blive fodboldtræner. Hvis amerikanske myndigheder får oplysninger om forholdet, kan det også betyde problemer i forbindelse med indrejse i USA. Så det er alvorligt, og det har alvorlige konsekvenser langt ind i fremtiden”, slutter Flemming Kjærside.

Vis mere

redaktion

Redaktionen på DagligPressen består af flere personer, men som er dedikeret til at levere de bedste nyheder til dig hver dag - Send meget gerne tips ind til os hvis du har noget på hjertet du mener kan have interesse for DagligPressens læsere.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Or

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close